Et wakeboard minder meget om et snowboard, dvs. at fodstillingen er den samme. Wakeboard er blevet utrolig populært igennem de senere år. På wakeboardet kan man lave tricks og hop og sporten har især vist sig at tiltrække børn og unge. Tidligere har wakeboarding været begrænset til de danske strande og med en speedbåd som værende en nødvendighed for at kunne udøve sporten. Senest er det dog blevet muligt at stå på wakeboard efter et såkaldt kabeltræk. Det er væsentlig billigere og langt bedre for miljøet. I CWWP vil vi gøre det muligt at dyrke sporten på foreningsbasis, hvilket giver mange flere muligheden for at dyrke den ellers ret dyre sportsgren. Vi håber, at kunne udbrede sportsgrenen til bredden og skabe muligheder for konkurrencemiljøet.