White Water Kano er en OL disciplin og adskiller sig fra kajak da der anvendes en padle (et blad) og ikke en pagaj. Man sidder på knæ i kanoen og den mest udbredte form for white water kano er “river running” (stor åben kano) og slalom.

Freestyle kajak er en af de nyeste sportsgrene i Danmark. Aktiviteten handler om at lave alle mulige bevægelser i en lille kort kajak (freestyle kajak/playboat). Sporten kan sammenlignes med for eksempel surfing. Alle slags akrobatiske bevægelser er lavet med kajakken ved hjælp af strømmen og bølgerne.