Copenhagen White Water Park

Vi ønsker at etablere en vild flod i København magen til den du lige har set i videoen ovenfor. Det vigtigste modul i Copenhagen White Water Park er selve white water kanalen. Denne fantastiske konstruktion af beton muliggør, at vi i flade Danmark kan opleve flodens brusende og vilde vand.
Illustrationen til venstre viser kanalens direkte udformning. Vandet pumpes 1.5 meter op til toppen af kanalen. Herfra kan vandet enten tilbagelægge hele 110 meter rundt i det u-form støbte beton eller de kun 30 meter i det mindre sidestykke. Sidstnævnte skaber pga. den kraftige hældning og den korte distance en stående surfbølge som giver et væld af mulige oplevelser indenfor rafting, surfing, redning, kajak, kano og meget mere.

Rapid Blocs skaber det vilde vand

I den betonstøbte kanal placeres de såkaldte “Rapid Blocs”, som er altafgørende for at kunne skabe bølger og vildt vand. Rapid Blocs er specielt designet “klodser” til kunstige white water kanaler, og er senest blevet anvendt i projektet i videoen ovenfor (Glasgow), men blev også anvendt ved etableringen af den Olympiske kanal i London, Lee Valley Park. Se mere her: http://rapidblocs.com/
Klodserne kan til en hver tid flyttes rundt efter behov. Flodens sværhedsgrad varieres ved at flytte rundt på klodserne, hvorfor der altid vil være uendelige muligheder for både nybegynder og eksperter.

En park der rummer meget mere end white water

Vi ønsker ikke kun at fokusere på etableringen af en white water kanal i CWWP. Drømmen er at skabe en park som gør det muligt at dyrke et hav af forskellige aktiviteter. Det betyder også at vi ønsker at inddrage omgivelserne og etablere flere forskellige støttepunkter, som er med til at skabe synergi i den oplevelse vi ønsker brugeren skal have. Se bl.a. mere under fanen aktiviteter.
Det er planen at etablere følgende faciliteter foruden white water kanalen:

  • Wakeboard kabelbane Sesitec 2.0 System
  • Blåt støttepunkt med adgang til kajak, stand up paddle, coastal robåde, outrigger
  • Fladt vand slalom bane til rafting, stand up paddle, kajak, SUP mm.
  • Dykkerbaner
  • Ramper og asfaltering til skateboarding og longboarding
  • Open water svømmebane / skiftezone til triatlon / livredningsaktivitet
  • Vinterbadning faciliteter
  • Klatringstårn over vand (Deep-water soloing)
© Copyright | All Rights Reserved | Copenhagen White Water Park