CWWP i Dragør

Efter en rum tid med lange og seje træk forrige år har CWWP nu en meget fordelagtig, ja næsten perfekt placering til parken. Den skal ligge i Dragør.

De første visualiseringer af Lee Valley White Water Park i London tilbage i 2008.

Københavns Kommune har i en årrække været interesseret i at få CWWP og der har været utallige politiske behandlinger, placeringsforhandlinger og økonomiske forhandling. Det har været en lang proces og derfor er det med kæmpe begejstring at holdet bag CWWP nu får mulighed for at samarbejde med Dragør Kommune om at realisere drømmen om bølger i Danmark.

Dragør Kommune er en kommune med masser af vand og en aktiv kultur samt politikkere der tør at tænke nyt for at give borgerne kulturelle og idrætsmæssige oplevelser.

Lige nu arbejder projektgruppen og politikkerne i Dragør på at finde den bedst tænkelige placering for CWWP, men Dragør har plads og den rette indstilling til projektet, så det er et spørgsmål om tid inden de første skitser på den endelige placering kan tegnes.